lørdag den 21. juli 2012

Det hele vokser så dejligt.

Eendelig er ærterne begyndt at titte frem. Jeg har prøvet at smage nogle af dem og de smager bare SÅ meget bedre end dem man køber i butikkerne. De må dog ikke blive for store, for så bliver de godt nok tørre hehe.
 Hehe, jaa det er så de rester der er tilbage af mine små tomat- og chiliplantebørn. Jeg nænner ikke at smide dem ud, så jeg har måtte sætte nogle hos forskellige familiemedlemmer, som jeg jævnligt kommer hos, så jeg kan holde øje med dem og nusse om dem.
 Det er underligt, at nogle af planterne skyder helt vildt, og nogle kun udvikler sig meget minimalt. Jeg har fx stadig nogle af planterne, der stadig kun er 10 cm hæje og ikke vokser mere. Dem har jeg "næsten" opgivet, men ikke smidt ud - endnu! Det kunne jo være at de kunne sættes ordentligt igang senere på sommeren og at de så gav nogle sene tomater. Man ved jo aldrig hvordan og hvor lang sommeren bliver.
 Min farlige hund holder vagt ved mine dejlige bøftomater, som sjovt nok har en mega tyk topstamme, men en tynd understamme. Tænker at det burde være omvendt, men så længe de er bundet op ser det ud til at gå meget godt. De første blomster er begyndt at komme og så varer det ikke længe før tomaterne dukker op, og SÅ skal der laves alverdens ting og sager med tomater. Puré, supper, hakkede tomater osv.

Min fine blåbærbusk, som jeg har haft i snart 3 år er endelig begyndt at sætte frugter. Glæder mig sådan til at jeg skal ud og plukke friske blåbær til min morgenmad. Bare jeg når det før fuglene finder dem. :)
 Mine krydderurter som jeg engang i foråret købte i netto og plantede ud efter en lille måned i vindueskarmen, har virkelig taget fat og er blevet store og flotte. Endelig formår jeg at holde en timian i mere end 2 måneder før den går ud... 7-9-13!

Og endelig mine små babyer.
Endelig fik rødderne og varmen fat og så skete der ellers ting og sager i det lille drivhus. Jeg var nødt til at krænge plastikken af drivhuset for at planterne kunne være der og siden den dag (for ca. 3 uger siden), er de vokset til dobbelt størrelse. Den første agurk er i fuld gang med at komme frem og blive fin, og jeg har luret at der allerede er 3-4 andre agurker på vej på nogle af de andre planter også.
I like!
Håber den holder hele sommeren, så vi kan være selvforsyende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar